Online søgning

Online søgning

    Ca. 2.5 lektioner (1 time og 50 min)            3. klasse            Klassens første ordbog            Tusser/farveblyanter       Saks og lim

For at kunne søge online, så er det vigtigt at man kan alfabetet. Kan du din ABC?

Introduktion (5 min)

Du kommer til at lære, hvordan man bruger en ordbog til at slå ting op. En ordbog er en bog med forklaring på hvad noget er. I har måske en børneordbog liggende? Politikens Børneordbog er en rigtig god bog med en masse flotte illustrationer!
Når man skal slå et ord op i en ordbog, så kigger man altid på hvilket bogstav, det man leder efter, starter med.

Eksempelvis, hvis noget starter med A, så kigger man under A. Starter noget med B, så kigger man under B.

Hvis du skal finde en forklaring eller et billede af en klovn, hvor skulle du så se efter?
(Under “K”)

Søg online (10 min)

Du skal nu bruge Nordisk Miniordborg og Google Billeder til at slå et ord op og til at finde billeder.
Din lærer vil vise dig hvordan man gør dette. Vælg et ord. Eksempelvis, “abe”. Skriv “a” i søgefeltet Først slår i et bogstav op i ordbogen og finder ud af hvordan ordet staves. Derefter går I ind på Google og finder et passende billede. Det skal være passende i størrelsen, så den kan være på “arken”. Jeres lærer viser hvordan man gemmer et billede og printer det ud. Billedet klippes ud og limes på siden “Klassens første ordbog“. På papiret udfyldes “A står for Abe”.
Dette billede bliver den første side i jeres ordbog.

Skab klassens første ordbog (2×45 min)

Hver elev får et bogstav fra B-Å. Hvis der er mere end 28 elever i klassen, kan flere elever dele om et bogstav. Er der færre end 28 elever i klassen, kan man få flere bogstaver.

– Søg dit bogstav på Miniordbog og bestem dig for et ord
– Gå ind på Google Billeder og find et passende billede
– Vælg et billede og tryk på det.
– Print billedet
– Udfyld papiret “Klassens første ordbog” med bogstavet og navnet på det du har printet
– Klip billedet og lim det på papiret
– Farvelæg dit papir

Når I er færdige, bliver I delt op i tre grupper ift. jeres bogstav (B-J, K-S, T-Å). I skal nu arbejde sammen for at ligge jeres papirer sammen i korrekt rækkefølge. 

Jeres lærer har lavet sedler med bogstaver. I skal nu hænge jeres ark ved hvert bogstav.

Senere kan jeres lærer tage alle bogstaverne og lave en ordbog.

Afslutning (5 min)

Hvordan fandt du billederne til dit ord? Forklar i detaljer. 
Hvordan kan du bruge alfabetet til at søge efter ting på internettet?